Når du ønsker en frisk start

Livet om bord på et skib i Caribien er meget anderledes, end det liv du kender fra Danmark. Vi sover, spiser, bor, går i skole, arbejder og flytter os med og på det samme skib.

Det er derfor vigtigt, at du ønsker og har lyst til at indgå i alle de aspekter omkring livet om bord. Normalt er man på skibet et skoleår, det kan umiddelbart føles som lang tid at skulle være væk fra familie og venner. Men det positive er, at de fleste i den tid de er væk hjemmefra, får ryddet op i de relationer i Danmark som ikke har været gode og opbygger nye meget mere holdbare venskaber med de andre elever om bord. Desuden bliver forholdet til familien hjemme sat i perspektiv og styrket.

Du holder kontakt til familie og venner via netforbindelse tre gange om ugen.

En ganske almindelig dag på Sagitta ser sådan her ud. Vi står op kl. 8.00, så er der skole fra kl. 9.00-12.00. Frokost og pause, derefter arbejdes der med forefaldende arbejde på skibet, tager på indkøb eller får vasket tøj. Derefter er der tid til at snorkle en tur i det blå vand, ro en tur i kano, styrketræne eller afslapning.

Vi tager også på ture i land for at udforske de øer og hører, om den caribiske historie og kultur.

Lyder det, som noget for dig, så kontakt os gerne.